Orbital-badeværelset

Da vi overtog huset, målte badeværelset ca. 3,5 m², og bruseområdet var placeret under en skråvæg – langt fra optimalt i forhold til både komfort og funktionalitet. Den eksisterende Vola-armatur havde desværre taget skade af det hårde vand i Køge, som med en hårdhed på hele 30 °dH ligger langt over det niveau vandbåren udstyr har godt af. Omskifteren havde sat sig fast – et klassisk tegn på de udfordringer, hårdt vand kan forårsage.

Vi væltede væggen, og tog en smule af rummet som før var brugt til soveværelse, og har planer om at gøre den sidste del til et garderobeskab/påklædningsværelse, engang når alt driftoptimering er gjort færdig.

Vores fokus er på at nedbringe driften, løfte vurderingen og se hvilke muligheder det fremtidige rentebillede skaber i den kombination.

Jeg indsætter lige et galleri, som viser før og efter.

Badeværelset – og den "skjulte" energi: Varmt brugsvand

Når vi tænker på energiforbrug i boligen, går tankerne ofte direkte til opvarmning og el – men én af de helt store energiposter gemmer sig i det varme brugsvand. Og her taler vi især om noget så dagligdags som... et bad.

De fleste ved, at et bad bruger vand – men få er klar over, hvor meget energi, der faktisk er i det varme vand, der fosser ud af brusehovedet. Et typisk brusearmatur leverer nemlig mellem 15 og 25 liter vand i minuttet, og det gør en større forskel, end man lige skulle tro.

Et hurtigt regnestykke

Bolius skriver, at en gennemsnitsperson bruger ca. 20 m³ vand årligt alene på at tage bad. Det lyder måske ikke voldsomt, men det er regnet ud fra:

• 7 minutters bad

• 8 liter vand i minuttet

• 7 dage om ugen

• Hele året rundt

  
  

Det vil sige ca. 40 m³ for to personer, 60 m³ for tre – og så videre. Men mange brusesystemer ligger væsentligt højere i vandflow end 8 l/min. Har du et armatur med 15–25 l/min, som mange designløsninger har, kan forbruget nemt være dobbelt så højt – og dermed også energiforbruget.

Vores løsning: Orbital Shower

I vores tilfælde har vi valgt at installere et Orbital Shower. Det genanvender vandet i realtid og bruger avanceret filtrering og sensorteknologi.

Brusebadet giver samme komfort som et traditionelt bad, men med et vandforbrug, der er cirka 60 % lavere.

Vi sparer omkring 35 m³ vand årligt, hvilket vi er meget tilfredse med – både af økonomiske og bæredygtige årsager.

Der er stadig potentiale for yderligere besparelser, hvis vi fx var mere bevidste om vores brug af sæbe, eller hvis vi havde valgt en glasdør til at afgrænse bruseområdet og holde på varmen. Men på grund af rummets udformning blev glasdøren ikke den rette løsning for os.

Hvad koster det så?

I Køge koster én kubikmeter vand omkring 85 kr. Det vil sige, at de 35 m³, vi sparer, svarer til knap 3.000 kr. årligt – alene på vand.

Men så er der energien! Ét kubikmeter varmt vand (opvarmet til ca. 38 °C) indeholder omkring 37 kWh energi. Det betyder, at du med højt vandforbrug i bad reelt "bader" med mange kWh – hver eneste dag.

Eksempel:40 m³ varmt vand x 37 kWh = 1.480 kWh årligt – bare til brusebadet. Ved en kwt pris på 1,5 kr, vil det være 2.220kr. årligt. Samlet set en driftbesparelse på 5.220kr.

Vores ROI var altså under 2 år! Men måske endnu mere interessant, vores driftsoptimering betyder en værdiforøgelse på 180.000 kr (rente 2,9%) i kreditforeningen.

Tænk varmt vand ind i boligoptimeringen

Det varme brugsvand er et oplagt sted at starte, når man vil reducere boligens samlede behov for tilført energi. Det kræver høj temperatur at producere – typisk mindst 55-65 °C for at undgå bakterievækst – og det gør det til en dyr post, selv med effektive varmeløsninger.

Det handler i sidste ende om at reducere behovet, ikke bare optimere forsyningen. Og med stigende vandpriser og udsigt til faldende energiomkostninger, er det en investering i både økonomi og fremtidssikring.